Fakta
CABINN er en dansk ejet hotelkæde med 6 hoteller placeret i København, Odense, Århus og Esbjerg. Yderligere 2 hoteller åbner i 2009 i henholdsvis Ålborg og i Ørestaden ved København.CABINN råder pt. samlet over 1176 værelser med mere end 3100 sengepladser. Med udvidelserne i Ålborg og Ørestaden i 2009 når det samlede antal værelser op på knap 2100 med mere end 5500 sengepladser.
CABINN´s forretningsmodel er at tilbyde kvalitetsovernatninger til fornuftige priser på centrale beliggenheder. I 2007 gæstede mere end 200.000 personer CABINN Hotellerne.
CABINN hotellerne er medlem af HORESTA- som er hotel- og restaurationserhvervets arbejdsgiver- og brancheorganisation. CABINN har som led i medlemsskabet af HORESTA overenstkomst med bla. fagforbundne 3F og HK-privat.
Inspiriation fra Oslofærgen
Konceptet er skabt af ingeniør Niels Fennet, der fik ideen under en sejlads med sin familie på færgen til Oslo. Niels Fennet fandt, at kahytterne ombord var en god overnatningsmulighed, hvis konceptet kunne overføres til landjorden.Tanken var, at man kunne placere et hotel på en central bybeliggenhed - hvor jordpriserne er dyre - og samtidig spare lidt på arealet så man kunne få mange værelser på relativ små byggegrunde.
Udviklingen
Det første CABINN Hotel åbnede i 1990 på Frederiksberg i København. Hotellet - CABINN Express - blev hurtig en succes og allerede 3 år efter i 1993 åbnede det andet hotel i rækken nemlig CABINN Scandinavia ligeledes på Frederiksberg. Det nye hotel fik 201 værelser samt et møde- og konferencecenter.I 1994 var tiden kommet til det første hotel i provinsen, hvor CABINN Esbjerg åbnede med 82 værelser. CABINN Esbjerg er siden udvidet i flere omgange, senest i 2005, hvor antallet af værelser i nået op på 150. Hotellet er dermed Esbjergs største.
I 2002 kunne CABINN Århus åbne op for 192 værelser på en af byens mest markante beliggenheder mod Torvet og ned til Åen. Hotellet er byens næststørste - kun overgået af SAS Radission - og har opnået en stor succes, ikke mindst p.g.a. den meget centrale beligghed sammenholdt med de lave priser.
I foråret 2004 færdigjorde CABINN sit hidtil største projekt på en af Københavns mest centrale byggegrunde lige bag ved Tivoli. Hotellet - CABINN City - rummer 350 værelser.
Det sidste skud på stammen
Det sidste skud på stammen - CABINN Odense - åbnede i nov. 2007 i hjertet af Odense lige ved Banegårdscentret.Hotellet i Odense råder over 201 værelser og øverst på 8 etage fra morgenmadscafén har man en fantastisk udsigt over Odense by og opland.
Fremtiden
2007 var også året, hvor grundstenen blev lagt til CABINN Metro i Ørestaden på Amager ved København. Hotellet åbner 1. juli 2009 og det bliver Danmarks største hotel med 710 værelser. Hotellets ydre arkitektur er tegnet af den verdensberømte arkitekt Daniel Libeskind som bl.a står bag det nye projekt på "Ground Zero" i New York.Udviklingen standser ikke her. Centralt i Ålborg med udsigt til fjorden vokser CABINN Aalborg hastigt frem med sine 250 værelser. Hotellet forventes at åbne i juni 2009.




